Menu

HSK-piger fik fint besøg i Verona

image
14. oktober 2024 kl. 21:52
Maja Hagemann lagde vejen fordi pigerne fra sin barndomsklub
De kommende dage er der fuld skrald på HSKs skønne U15-16 piger.

De er taget til Italien, hvor de skal være med til årets Verona Cup. 

Men allerede inden kampene gik igang i dag, dryssede der lidt stjernestøv ned over pigernes tur. 

Søndag eftermiddag fik de nemlig besøg af 19-årige Maja Hagemann, som har haft sin fodboldopvækst i HSK Fodbold, men nu er professionel i Italien. 

Sammen med sin far - vores formand Henrik Hagemann, havde hun taget turen fra Sassoulo 160 km syd for Verona til stævnet ved Gardasøen for at hilse på vores skønne U15 og U16-piger.

Tilbage i 2020 skiftede Maja HSK Fodbold ud med Fortuna Hjørring. Siden rykkede hun til HB Køge, og i sommerskrev hun under på en to-årig kontrakt  med Sassuolo i den bedste italienske fodboldrække. 

Samtidigt med har hun også slået sine folder på både U16, U17 og U19 landsholdet. 

Måske har nogle af vores HSK-piger drømme om en lignende fremtid. 

I hvert fald fik de spurgt ind til både karriere, løn, spilletid og ikke mindst Majas tid i HSK i løbet af den tid, de havde sammen søndag eftermiddag - inden de med højt humør og store smil blev fotograferet med vores egen HSK-stjerne.

I dag skulle drømmene så leves ud, da stævnets første kampe blev fløjtet igang. Her møder pigerne de kommende dage hold fra Danmark, Finland og andre lande, inden de på torsdag vender næsen hjemad igen. 

Held og lykke piger - og tak for besøget Maja. 

#HSKHeleByensKlub
Luk