Menu

HSK indtager Hamborg

image
05. marts 2023 kl. 16:52
HSK sendte to busser tilskuere til kampen mellem Hamborg SV og FC Nürnberg.
I alt 160 HSK’ere deltog i dette super gode arrangement på Volksparkstadion hvor HSK’erne udgjorde 0,3% af lørdagens tilskuere. Sikke en oplevelse af være på stadion med ca. 57.000 engagerede Hamborg-fans.
Dagen startede kl. 6:00 til fælles afgang fra Bavnehøjskolens parkeringsplads.
Busserne kom retur omkring kl. 19:30 og der væltede 160 glade HSK’ere ud – nogen mere glade end andre (læs; øl og sodavand kunne købes til HSK-priser ombord på bussen).
 
Kampen endte 3-0 til hjemmeholdet fra Hamborg, så det var helt perfekt.
Tak for initiativet og for indsatsen til arrangørerne og for opbakningen fra de seje HSK'ere!
Luk