Menu

HSK CUP 2023

image Seje deltagere fra Hadsten
Steffen Mohn
30. juli 2023 kl. 21:36
Se filmen fra HSK Cup 2023

Den første weekend i skolernes sommerferie var der, traditionen tro, en masse glade børn og voksne på fodboldanlægget ved Bavnehøjskolen.

Solen skinnede og græsset var dejlig grønt….. øh nej lige en rettelse, for græsset var særdeles gult på grund af tørken i juni måned. Men det holdt ikke HSK fra at invitere klubber fra hele Østjylland til vores sommertradition – HSK CUP.

HSK Kommunikation har udarbejdet en film indeholdende HSK Cups historie, billeder og filmklip af mål, sammenhold og ikke mindst fairplay i en ung alder.

Link til filmen: https://youtu.be/7sBpY_0SjEA

Vi håber, at alle deltagere havde et dejligt stævne

Et så stort stævne afvikles ikke uden en flok frivillige, der yder en utrolig stor indsats. Projektgruppen starter med at skitsere bemandingsplaner, drejebog, udarbejde invitation og mange flere opgaver. Udover projektgruppen involveres spillere, forældre og ikke mindst frivillige fra HSK Fodbold.

Ved årets HSK Cup deltog:

  • 311 hold
  • 2500 spillere fordelt på
  • 27 rækker
  • Og hele 62 klubber fra Østjylland

I uge 32 (sidste uge af skolernes sommerferie) er HSK igen vært med en masse fodbold for vores unge medlemmer. Her afholdes nemlig HSK Fodboldskole.

Rigtig god sommer!

Luk