Menu

Fantastisk HSK-Cup er startskuddet på sommerferien!!

image
Steffen Mohn
30. juni 2024 kl. 21:52

Med ømme ben, efter mange skridt på vores flotte stadion NMT-Byens Arena ved Bavnehøjskolen, er dagens HSK-fotograf utrolig glad for de mange snakke, rosende ord omkring stævnet og bare opleve en virkelig positiv stemning!!

Om det var pølsemixen, kebab ‘en, frozen yoghurt eller blot de utrolig mange tætte og spændende kampe – ja, det sagde de mange personer, som roste stævnet ikke noget om. Altså må man konkludere, at det var en fantastisk cocktail, som var blandet på bedste vis af et nyt HSK-Cup team. Så en kæmpestor tak for hjælpen til HSK-teamet, de mange frivillige medlemmer, forældre og ikke mindst spillere som selv var blevet for gamle til at deltage.

I weekenden blev der spillet 632 kampe med deltagelse af hele 63 fodboldklubber i Østjylland – det er simpelthen en fantastisk opbakning til vores sommerstævne. HSK havde 25 tilmeldte hold, mens vores naboer fra Hammel og også Aabyhøj hver havde sendt 20 hold til Hadsten.

Se mange flere billeder på HSK-Fodbolds Facebook-side.

Vi vil også takke vores skønne naboer i området af Bavnehøjskolen for, at de hvert år finder JA-hatten frem til de MANGE biler, der holder rundt omkring. Det er meget værdsat.  

Man kan ikke få en bedre start på sommerferien.

Vi ses til en ny og spændende sæson i august, hvor årets fodboldskole finder sted i uge 32!

//HSK-Fodbold

 

 

 

Luk