Menu

Maja Hagemann skifter HSK Fodbold ud med Fortuna Hjørring

image Maja Hagemann skifter til Fortuna Hjørring
28. juni 2020 kl. 10:34

Den talentfulde fodboldspiller spillede lørdag sin sidste kamp i den blå HSK trøje, da HSKs U15 HHQ-19 hold vandt 3-1 over Grenå.

Nu vil hun se, hvor langt talentet rækker uden for de trygge rammer i Hadsten. Det kommer efter sommerferien til at ske på Fortuna Hjørrings Talent-akademi.

Maja Hagemann har lige siden, hun startede som spiller i HSK, været en motor på banen, og teknikken følger også med på højt niveau.

Dette for alvor bekræftet, da hun sammen med fem andre piger deltog i DBUs U14-talentoptagelse, og derfra sammen med Signe Brund, fortsatte på DBU U14.

Maja fortsatte siden som eneste pige fra HSK Fodbold videre til DBU U15. Nu står hun forhåbentligt overfor sin debut på U16 landsholdet.

DBU spiller også en rolle i Majas skifte til Fortuna Hjørring. De har i samarbejde med Fortuna Hjørrings talentteam, udvalgt 3-4 spillere, som fra den 2. august er blevet optaget på Fortunas akademi med fast bopæl i Hjørring - her i blandt Maja. Aftalen er indgået i samarbejde med trænerne fra HSKs U15 HHQ-19.

Efter sommerferien skifter Maja ikke bare klub, men også skolen, når hun starter på Muldbjergskolen i Hjørring i en 9. klasse sat sammen af fodboldspillere fra forskellige klubber.
På fodbold siden bliver det fremover U18-DM, der kommer til at fylde i Majas fodboldunivers.


HSK Fodbold og HHQ-19 ønsker Maja alt mulig held og lykke med det fodboldeventyr, der venter forude.

Luk