Menu

Formanden gik af, da HSK Fodbold afholdte generalforsamling

image
07. november 2020 kl. 14:19

Der var 25 fremmødte til HSK Fodbolds generalforsamling den 22. oktober i klubhuset på NMT-Byens Arena.

Efter velkomst ved formand Gert Jensen blev Wilhelm Krogsdal hyldet og fik overrakt en check på 15.000 kr til HSK Fodbold af Jette fra Arbejdernes Landsbank.

Martin Bloch, head of coaching i AGF, holdt et oplæg om sit arbejde hos AGF og kom med inspiration til arbejdet i ungdomsafdelingen i HSK.

Herefter gik den formelle del af generalforsamlingen igang, da forsamlingen valgte Michael Hertz som aftenens dirigent.

Dirigenten gav derefter ordet til formand Gert Jensen, som aflagde sin sidste beretning som formand for HSK Fodbold. Han havde forud for generalforsamlingen meddelt, at han ønskede at træde tilbage som foreningens formand.

Gert Jensen har leveret en kæmpe indsats gennem mange år, hvor Gert Jensen især har haft fokus på at hylde frivilligheden, men også har været en ildsjæl i forhold til at deltage i projekter som mountainbikesporet, kunstgræsbane, udendørs aktivitetsanlæg, den ny klubstruktur og meget mere.

Kort sagt har Gert Jensen været HSK’s ansigt udadtil og HSK-Fodbold har meget at takke Gert Jensen for.

Der blev ikke valgt et nyt medlem til bestyrelsen på generalforsamlingen, da ingen af de fremmødte ønskede at stille op. Istedet fik bestyrelsen mandat til at finde et medlem efterfølgende. 

Siden generalforsamlingen har Carsten Mortensen meldt sig til denne opgave, og bestyrelsen har på sit første møde den 7. november valgt at konstituere sig, således:

  • Formand: Henrik Hagemann
  • Næstformand: Carsten Mortensen
  • Kasserer: Line Olsen Særkjær
  • Repræsentant fra sportsligt udvalg: Morten Brændstrup
  • Menigt medlem: Rene Fly Jensen.

Referatet fra generalforsamlingen
Formandens beretning
Årsrapport fra HSK Fodbold

Luk